Som UNICEF ambassadøren Caroline Henderson siger, så handler det her ikke om musik - eller for den sags skyld foredrag. Det handler om noget meget mere vigtigt!
Vi har hos plan4u valgt at bakke op om UNICEF's nye, store kampagne, der går under titlen "GI' OS 5".
Målet er at få flere børn til at overleve de første 5 år. Gør de det, har de nemlig fået så stærkt et immunforsvar, at de bedre kan overleve livstruende sygdomme og få en fremtid. UNICEF ved, hvad der skal til for at redde flere børn, men de har brug for hjælp.
Hvis du også kunne tænke dig - som virksomhed eller privat person - at bakke op om kampagnen "GI' OS 5", kan du nøjes med at investere de næste 5 minutter af din tid på at engagere folk i din omgangskreds i kampagnen, spred budskabet og hjælp UNICEF med at hjælpe børnene. UNICEF vil selvfølgelig også gerne have støtte i form af penge - fra 5 kroner og opefter.