 |
| “Hej Arne Nielsson, Tak for 2 fantastiske dage på Pejsegården i foråret sammen med en masse Arlafoods chauffører. Dine foredrag (indspark) var ...jo en del af en rejse, for chaufførerne med det formål at forbedre arbejdsmiljøet i vores organisation. En del gav udtryk for at det havde været deres bedste dag i livet ind til videre. Vi har bl.a. sikret mere tillid og tryghed i organisationen, vi har øget informationsniveauet, chaufførerne har fået meget større indflydelse på deres egen hverdag/arbejdssituation, og vi har gjort det tilladt at fejle, bare vi lærer af det til næste gang. I de interne undersøgelser i Arlafoods (I samarbejde med Rambøll) hvor vi årligt hvor vi måler chaufførernes tilfredshed og arbejdsglæde, har vi fra 2006 undersøgelsen, og frem til den seneste undersøgelse set en markant forbedring. På Kørselscenter Vestjylland (ca. 1/3 af chaufførerne) var forbedringen så markant at vi ved den seneste måling, var den organisation der havde den højeste trivsel/arbejdsglæde i hele Arlafoods globalt blandt organisationer med timelønnede ansatte. På den baggrund blev vi af "Alectia A/S" indstillet til "Årets arbejdsmiljøpris 2008 indenfor psykisk arbejdsmiljø" i Danmark, uddelt af arbejdsmiljørådet. I Glassalen i Tivoli i tirsdags vandt vi prisen, som som vi alle er meget stolte af. Det er faktisk 1. gang at Arlafoods vinder en arbejdsmiljøpris. Prisen blev givet med nedenstående begrundelse: Kørselscenter Vestjylland, Arla Foods amba, Vinder af arbejdsmiljøprisen 2008, Indsats mod psykisk arbejdsmiljø, På en virksomhed, der er karakteriseret ved at de fleste medarbejdere tilbringer det meste af arbejdstiden på landevejen, er det lykkedes at skabe en positiv udvikling i det psykiske arbejdsmiljø. Dette er, blandt andet, gjort ved en revitalisering af de traditionelle samarbejdsorganer gennem fokus på dialog frem for orientering og ved at gøre samarbejdsorganerne mere beslutningsdygtige. Deltagerne i samarbejdsorganerne er blevet ambassadører, der bringer input med til møderne, og nye metoder i den interne kommunikation videregiver information fra møderne. Dommerkommiteen finder de gennemgribende positive ændringer i virksomhedskulturen og forbedringerne i det psykiske arbejdsmiljø bemærkelsesværdige. Der er gennemført en arbejsmiljøindsats, hvor medarbejderinddragelse og samarbejde mellem ledelse og medarbejdere har været væsentlig for de opnåede resultater, og der er skabt tillid på tværs i virksomheden. Derfor vil dommerkommiteen gerne belønne Kørselscenter Vestjylland med ArbejdsmiljøPrisen 2008 i kategorien psykist arbejdsmiljø.På Vegne af Arbejdsmiljørådet, Leo Bjørnskov. Som du selv nævnte Arne NIelsson i Brædstrup, så er det medarbejdere der har kørt mælk i 20-30 år, og som rigtig mange af dem er +50år, så det viser bare at det er muligt at flytte grænser og folk. Mange tak for dit bidrag i denne process. Med venlig hilsen, Peter Sørensen, Transportchef”
Arla Foods
|
|
|
|
|
|
 |
Med foredraget " Kys den gamle verden farvel" formår Nicolai Moltke-Leth at fokusere både på det enkelte individ men samtidig også på helheden i organisationen. Grundet den nuværende verdensmarkedssituation får foredraget endnu en dimension og bliver omend endnu mere relevant. Efter et rigtig godt salgsmøde havde vi valgt at afslutte dagen med Nicolai Moltke-Leths foredrag, ikke bare for salgsafdelingen, men hele virksomheden. Forventninger var blandede, men alle var spændte på at høre budskabet. Efter foredraget var der ingen tvivl om at alle de tilstedeværende havde fået flyttet nogle grænser samt fået øjnene op for hvordan det enkelte individ selv har en afgørende rolle for ændring af tingenes tilstand. Alle kunne tage noget positivt og brugbart med fra foredraget. Både på det personlige plan men også på det fælles plan til gavn for hele organisationen. Et rigtig godt foredrag. Med venlig hilsen, Salgschef Thomas Klausen
|
|
269995
0,6250 Sek.
|