Karismatisk, humoristisk og hjertevarm er blot nogle af de ord, der beskriver Thyra Frank, der i 2008 blev kåret til "Årest Alletiders Kvinde" og i samme år blev kåret til "Ridder af Dannebrog".
"Selv om man bliver gammel, skal man jo ikke kede sig ihjel, vel?". Det er valgsproget for plejehjemsleder Thyra Frank fra plejehjemmet Lotte på Frederiksberg. For ca. 15 år siden besluttede Thyra Frank og hendes personale at lave et plejehjem, hvor de rent faktisk selv kunne tænke sig at blive gamle. "Jeg ønsker de skal ryge, elske og drikke sig ihjel"udtaler Thyra, og det skal ses på baggrund af, at beboerne på Lotte har en væsentlig højere levetid end gennemsnittet for andre plejehjem i Danmark.
Det drejer sig bl.a. om at skabe nogle rammer for de ansatte, der gør arbejdspladsen til et interessant og inspirerende sted at være. En arbejdsplads, som folk står i kø for at blive en del af. "Hvordan skaber vi i fællesskab en dagligdag, hvor alle på tværs af organisationen føler et medansvar for at nå målet - hverdag?". Det giver Thyra sit bud på.
Følgende er bl.a. sagt om Thyra:
- Hun er et utroligt varmt, stærkt og engageret menneske. En dygtig leder, der tør gå mod strømmen og lede med "hjertet"i stedet for bogen!"
- Hun giver Fanden i alle konventioner og følger sit hjerte og sin mavefornemmelse. En ildsjæl som tør råbe "Se kejseren! Han har jo ingen bukser på"
- Hun giver os troen på, at vi kan ændre verden! Hun er en kvinde mange af os kan lære rigtig meget af - og det gør vi!"