Sundhed - eller mangel på samme, er et varmt emne i tiden. Medierne er fulde af velmenende råd om motion, kost og træning, og der er mange myter og teorier om den optimale vej til et sundt liv. Det kan til tider være ret uoverskueligt at finde rundt i denne jungle af 'viden'hvis man bare gerne vil gøre noget effektivt for at øge sin sundhed og fysiske form.
Foredraget giver en klar og præcis gennemgang af, hvad der virker, og hvad der ikke virker, baseret på videnskabelig evidens. Foredraget gør det enkelt både at tage det første skridt mod et sundere liv, men også at tage skridtet videre hvis man allerede er godt i gang.
En ændring i livsstil kan kun gennemføres, hvis motivationen er til stede og det grundlæggende budskab er, at motivation for langt de fleste mennesker skal opnås via "glæden ved bevægelse". Små børn elsker at bevæge sig mens voksne ofte har glemt alt om denne glæde, hvilket betyder, at livet leves uden bevægelse, eller i bedste fald at "tvungen bevægelse"med lav motivation udføres. Via simple råd illustreres det hvorledes glæden ved bevægelse, og dermed motivationen kan genfindes.
• Hvordan gribes motion og træning an for begyndere på en effektiv måde?
• Hvordan får man mere udbytte af sin træning hvis man er øvet motionist?
• Hvordan tilpasser man kost og væskeindtag til en sund livsførelse?
Foredraget kan tilpasses ifht. til niveau og erfaring og specielle interesseområder. Endvidere kan foredraget suppleres med diverse praktiske sessioner, da motion og træning læres endnu bedre med sved på panden og træningsskoene på.